Tilgængelighedserklæring for IKEA Shoppingkort

IKEA Shoppingkortet er designet til at kunne bruges af så mange mennesker som muligt. Dette dokument beskriver f.eks., hvor tilgængelig tjenesten er, eventuelle kendte tilgængelighedsproblemer, og hvordan du kan rapportere problemer.  

Beskrivelse af tjenesten

Generel beskrivelse af tjenesten

Ikano Bank tilbyder IKEA Shoppingkortet, som er et lukket kreditkort, der giver kunden mulighed for at låne penge til køb hos IKEA og betale tilbage senere – enten fuldt ud eller over tid. En mere detaljeret beskrivelse af IKEA Shoppingkortet samt gældende vilkår og betingelser findes på: https://www.ikea.com/dk/da/customer-service/services/finance-options/ eller https://ikanobank.dk/ikea-finansiering/ikea-kreditkort 

Håndtering af tjenesten 

Ansøgningsproces 

  • Ansøgningsprocessen er digital og foregår via IKEA's eller Ikano Banks hjemmeside. 
  • Kunden skal besvare en række spørgsmål og derefter indsende ansøgningen. Når ansøgningsformularen hos Ikano Bank er udfyldt, bliver ansøgeren videresendt til vores tredjepartsleverandør Monthio, som udbyder PSD2-baseret kontodataindsamling (bank scraping) og opbygning af husholdningsbudget. Ansøgeren skal også give os/Monthio adgang til Skats services (eTax), herunder nuværende lønsedler og den seneste årsopgørelse. Når Monthio-processen er afsluttet, bliver ansøgeren sendt tilbage til os for en fuld kreditvurdering. Mange ansøgninger kan automatisk afvises, men de fleste godkendte ansøgninger behandles manuelt af kundeservice.
  • Efter godkendelse skal kunden underskrive/godkende ansøgningen med MitID. 

Kontoadministration 

  • Kunden administrerer sin konto og sit kort online, herunder visning af saldo, transaktionsoplysninger, spærring af kort og bestilling af nyt kort. 
  • Kunden skal bruge MitID til at spærre/bestille nyt kort. 
  • PIN-koden kan sættes via online kontoadministration, ellers sendes den med fysisk post. 
  • Kunden kan desuden få hjælp til at administrere sin konto via kundeservice.
Produkter inkluderet i tjenesten  
  • Kortet kan spærres, og erstatningskort kan bestilles via onlinekontoen. 

Kundeservice 

  • Kunder kan kontakte kundeservice ved at ringe til Ikano Bank mellem kl. 09.00 – 15.00
  • Kunder kan kontakte os ved at udfylde en kontaktformular, som findes på vores hjemmeside
  • Kunder kan sende en besked gennem OAM – svaret sendes til kundens private e-mailadresse

Hvor tilgængelig er tjenesten?

Vi er opmærksomme på, at dele af tjenesten kun delvist opfylder tilgængelighedskrav i henhold til tilgængelighedsstandarden EN 301 549. 

Tilgængelighedskravet er indarbejdet i de relevante processer for design, udvikling og levering af tjenesten. Tilgængeligheden gennemgås regelmæssigt.  

Teknisk information om tjenestens tilgængelighed 

De utilgængelige dele af denne tjeneste er beskrevet nedenfor.

Ansøgningsproces 

Ved navigation med tastatur og/eller brug af skærmlæser: 

  • Der er billedknapper på websitet, som ikke er beskrevet med tekst, hvilket gør dem svære for skærmlæsere at forstå.
  • Hjælpetekster til formularfelter formidles ikke til skærmlæsere.
  • Autocomplete-funktionaliteten kan ikke navigeres med piletaster, som man normalt ville forvente.
  • Alle sider i forløbet har samme generiske titel, hvilket gør det vanskeligt for hjælpemidler at navigere.
  • Der er formularfelter uden etiketter eller tilstrækkelige instruktioner, hvilket gør det svært for brugere med hjælpemidler. 
  • Der mangler synlige fokusindikatorer på flere interaktive elementer, hvilket vanskeliggør navigation med tastatur og hjælpemidler. 

Vi gennemgår i øjeblikket tilgængeligheden af den elektroniske underskriftsdel af denne tjeneste. Hvis du bruger hjælpemidler som skærmlæsere eller har kognitive eller motoriske handicap, kan du opleve problemer. 

Kontoadministration

Vi gennemgår i øjeblikket tilgængeligheden for denne del af tjenesten, herunder oplysninger og funktioner relateret til kontoadministration som beskrevet ovenfor. Hvis du bruger hjælpemidler som skærmlæsere eller har kognitive eller motoriske handicap, kan du opleve problemer. 

Produktinformation 

Hvis du navigerer med tastaturet og/eller bruger hjælpemidler: 

Indtastningsfelterne i beregnere og kontaktformularer har ikke tilgængelige navne i sidens kode. Dette gør det vanskeligt at navigere med tastatur og hjælpemidler. 

Der er tomme overskrifter i sidens kode for elementerne "Ofte stillede spørgsmål" og beregnerne. Dette gør det vanskeligt at navigere med tastatur og hjælpemidler.

For mere information om, hvordan IKEA arbejder med digital tilgængelighed, se venligst Tilgængelighed og digital tilgængelighed - IKEA.

PDF Dokumenter

Vi arbejder på at gøre vores PDF-dokumenter tilgængelige for alle, herunder brugere af hjælpemidler som skærmlæsere og tastaturnavigation. Indtil disse opdateringer er gennemført, kan det være vanskeligt for nogle brugere at tilgå indholdet.  

Produkter inkluderet i tjenesten

Et tilgængelighedskort kan anmodes via kundeservice. Se kontaktoplysningerne i afsnittet "Hvad gør du, hvis du ikke kan bruge dele af tjenesten?" nedenfor. 

Kundeservice  

Telefonlinjer - Der er ingen indbyggede hjælpemidler i vores telefonlinjer, men hvis du bruger tredjeparts hjælpemidler, f.eks. Type Talk, er dette kompatibelt med vores telefonlinjer. 

Hvordan testede vi tjenesten?  

Ansøgningsprocessen og kontoadministration blev vurderet med støtte fra eksterne tilgængelighedsspecialister via manuelle tests og værktøjet Microsoft Accessibility Insights for Web. Produktinformation blev vurderet med støtte fra eksterne specialister ved hjælp af Acquia Optimize. Kommunikation blev vurderet med manuelle tests. 

Sidste opdatering: 13. maj 2025

Hvad gør du, hvis du ikke kan bruge dele af tjenesten? 

Hvis du har brug for adgang til indhold i tjenesten, som du ikke kan bruge, og som ikke er dækket af ovenstående oplysninger, kan du kontakte os:

  • Ring til vores kundeservice på 43 55 66 00.
  • Send en email to accessibilityfeedback@ikano.dk.

Feedback & kontaktoplysninger  

Vi modtager gerne din feedback om tilgængelighed. Giv os venligst besked, hvis du oplever tilgængelighedsbarrierer: 
Send en e-mail til accessibilityfeedback@ikano.dk 
(Venligst undgå at inkludere følsomme oplysninger som personlige økonomiske detaljer, helbredsoplysninger eller andre fortrolige emner i din besked.).

Sådan indgiver du en klage 

Du har ifølge loven mulighed for at klage. Skriftlig klage skal indsendes til Ikano Banks juridiske afdeling, der er klageansvarlig. Adressen er Ikano Bank, Stationsparken 24, 2600 Glostrup. 

Hvis du ikke er tilfreds med vores svar eller ikke modtager svar indenfor 2 uger, kan du henvende dig til Sikkerhedsstyrelsen, Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg, der sikrer overholdelse af tilgængelighedskravene i Danmark. 

Sådan downloader du denne erklæring

Link til download