EU Dataforordning
Forbundne produkter
Nedenfor finder du oplysninger vedrørende forbundne produkter i henhold til artikel 3(2) i EU’s Forordning 2023/2854 af 13. december 2023 om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data og om ændring af forordning
2017/2394 og direktiv 2020/1828 (Dataforordningen).
Når du leaser hos Ikano Bank, eller anvender produkter, der er leaset hos Ikano Bank, og sådanne produkter kan betegnes som ”forbundne produkter”, herunder køretøjer med digitale funktioner, IT-udstyr o.a., genereres og behandles visse
typer af produktdata. Nærmere oplysninger herom følger herunder:
Type, format og anslået mængde af produktdata
Visse køretøjer (forbundne produkter) kan generere data om f.eks. kørselsmønstre, lokation, teknisk status og brugerinteraktion. Ligeledes kan IT-udstyr (forbundne produkter) generere forskellige typer af data alt afhængig af, hvilket IT produkt
der er tale om. Eksempler på typer heraf kunne være logfiler (herunder trafik logs), brugerdata, systemdata, lokaliseringsdata, brugerinteraktion, netværksaktivitet, sikkerhedsdata og/eller app-logs for bl.a. computere, servere, netværksudstyr og
andet IT-udstyr. Formatet vil typisk være strukturerede digitale logfiler, og mængden afhænger af produktets funktioner og brug, men kan potentielt udgøre flere hundrede MB pr. måned, alt efter hvilket køretøj eller IT produkt der er tale om,
samt hvor meget køretøjet eller IT-produktet benyttes.
Kontinuerlig og realtidsgenerering
De fleste moderne forbundne produkter er i stand til at generere data kontinuerligt og i realtid, særligt under aktiv brug og/eller ved specifikke hændelser så som færdselsuheld, ved nedbrud i IT-softwaren o.l.
Lagring af data
Data lagres typisk lokalt i det forbundne produkts styresystem og/eller på fjernservere hos producenten eller dennes databehandlere. Opbevaringsperioden varierer og afhænger af producentens politikker. Ikano Bank har ikke direkte adgang til
disse data, og der henvises derfor til den pågældende producent, hvis disse oplysninger ønskes specificeret.
Adgang, hentning og sletning af data
Brugeren kan typisk tilgå og hente data via selve køretøjet eller IT-udstyret (det forbundne produkt), producentens app eller webportal. Muligheden for sletning af data afhænger af producentens tekniske muligheder og politikker derfor. Ikano Bank
stiller ikke tekniske midler til rådighed for dette, men henviser til producentens løsninger.
Henvisning til producenter
Idet Ikano Bank hverken har fuld indsigt i de enkelte producenters tekniske specifikationer og løsninger, politikker eller systemer for generering, behandling og opbevaring af produktdata for forbundne produkter, henviser vi til den relevante producent for yderligere og opdaterede oplysninger om datagenerering og -håndtering for det pågældende forbundne produkt. Hvis der er tvivl om producentens kontaktdetaljer, kan du rette henvendelse til Kundesupport@ikano.dk.