Se hvad dit lån vil koste

kr
Mdr.
MÅNEDLIG BETALING -
VARIABEL DEBITORRENTE -
ÅOP -
SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER -
SAMLET BETALING -

Forudsætter betaling med betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på kreditaftaler.

Renovering af kælder – kan det betale sig?

Din kælder kan rumme mange uudnyttede kvadratmeter, men kan en renovering af den betale sig?

Vi prøver her at komme ind på nogle af de faktorer, du skal tænke nærmere over, når du overvejer at renovere din kælder. Bor du i et hus med kælder, har du måske overvejet at renovere den, så den kommer til at passe bedre til dine behov.

Men kan en renovering af kælderen nu også betale sig? For du vil jo gerne have pengene hjem igen i forhold til, hvad du har brugt dem på.

Der er selvfølgelig en masse faktorer at tage hensyn til, og det er umuligt at give et konkret bud ud fra, hvordan din situation er. Men her kan vi overordnet komme ind på, hvad du skal tænke over, når du vil prøve at finde ud af, om en renovering af kælderen kan betale sig eller ej.

Ifølge Bolius skal du aldrig regne med, at en renovering af kælderen hæver værdien på din bolig lige så meget, som en renovering af boligen over jorden ville gøre.

Renovering af kælder vs. flytning

Hvis du overvejer, om du enten skal renovere kælderen, eller du skal flytte, kan du prøve at stille budgetter op for, hvad begge dele vil komme til at koste dig. Når du skal flytte, skal du betale for en ejendomsmægler, tinglysning af nyt lån, typisk også udgifter til flyttemænd, højst sandsynligt også højere ejendomsskat og højere forbrug, når du flytter til en større bolig.

Derudover kan det selvfølgelig være, at du skal bruge penge på at istandsætte den nye bolig. Alt i alt kan det altså løbe op i en del penge.

Det kan en renovering af din kælder også, hvis den ikke er i så god stand.

Det kan for eksempel være, at der skal graves yderligere ud for, at loftshøjden bliver bedre, og at der skal isoleres yderligere for, at der bliver behageligt at opholde sig dernede. Derudover skal du selvfølgelig tænke over, at det aldrig bliver lige så rart at opholde sig i et rum under jorden, som det er at opholde sig i et over.

Hvis det er nogle rum, hvor du vil opholde dig meget – for eksempel et hjemmekontor – du vil placere i kælderen, kan det give langt mere livskvalitet, at du flytter til en anden bolig, hvor du har plads til et hjemmekontor over jorden

RENOVERING AF KÆLDER VS. TILBYGNING

Hvis du ikke har lyst til at flytte fra din nuværende bolig, men har brug for mere plads, kan du også prøve at regne på, om det bedst kan betale sig for dig, at du renoverer kælderen, eller at du får lavet en tilbygning til boligen.

Igen skal du regne på begge dele. Ved en tilbygning skal du for eksempel betale for arkitekter, ingeniører, håndværkere og materialer. Derudover kan det også tage lang tid at vente på en tilladelse fra kommunen, plus du skal leve med, at din have bliver det mindre.

Omvendt vil de rum, som du får i en tilbygning være langt mere brugbare. Hvis du for eksempel har brug for flere soveværelser, vil en tilbygning ofte være den bedste løsning, da det kan være svært at få tilladelse til at bruge kælderen til at sove i.

Der er altså mange forhold, du skal tænke over, når du overvejer, om en renovering af kælderen kan betale sig eller ej.

Her i Ikano Bank er vi selvfølgelig ikke eksperter i hverken renovering eller kældre, men derimod i finansiering – og hvis din renovering kan holde sig inden for en ramme på 300.000 kr., kan du ansøge om et lån her hos os.

  • Hæver en renovering af kælderen værdien på boligen?

     

    En renovering af din kælder kan godt hæve værdien af din bolig. Typisk vil den dog ikke hæve værdien lige så meget, som en renovering af boligen over jorden, ifølge Bolius.

  • Hvad koster en renovering af kælderen?

     

    Hvor meget en renovering af din kælder kommer til at koste, kommer an på, hvor omfattende renoveringen er. Skal du for eksempel have gravet ud, så loftshøjden bliver bedre, kan en renovering løbe op i rigtig mange penge. Overvejer du at få renoveret din kælder, bør du få et tilbud på det.