PBS
Har du tilbagevendende regninger, som du fast betaler hver måned, hvert kvartal eller måske en gang om året? Så kan det være smart at tilmelde regningen til Betalingsservice – også kaldet PBS. På den måde foregår det helt automatisk.
Når du får en regning, har du måske bemærket, at der ofte står "Er du træt af rudekuverter? Tilmeld dig Betalingsservice." Og det kan der være mange gode grunde til at gøre. Hvis du tilmelder en regning til Betalingsservice, betaler du nemlig automatisk til tiden.
Dermed slipper du for at betale regningen manuelt, og du modtager ingen rykkere, fordi du overholder betalingsdatoen. Det kan være relevant at tilmelde mange typer faste udgifter til Betalingsservice så som forsikringer, husleje, internet og mobilabonnement.
Men hvor kommer PBS så ind i billedet, tænker du måske? PBS står for Pengeinstitutternes Betalingsservice. BS og PBS hænger med andre ord uløseligt sammen.