Se hvad dit lån vil koste

kr
Mdr.
MÅNEDLIG BETALING -
VARIABEL DEBITORRENTE -
ÅOP -
SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER -
SAMLET BETALING -

Forudsætter betaling med betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på kreditaftaler.

Lån til boligforbedringer og øg værdien af din bolig

Du kan låne penge hos Ikano Bank til boligforbedringer.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad du tager fat på, hvis du vil øge salgsværdien af din bolig ad den vej. Når vi taler om "værdien af en bolig," må man gøre sig klart, om det er brugsværdien for beboeren, man taler om, eller handelsværdien i det øjeblik boligen skal sælges. Hvis du tænker på at forøge værdien af din bolig gennem nogle forbedringer og renoveringsprojekter, må du gøre dig klart om målet primært er det ene eller det andet.

Du kan nemlig ikke uden videre forvente, at de penge du investerer i renovering og istandsættelse, indtjener sig selv i en højere salgspris

Tilbage i 2016 spurgte bladet "Gør det Selv" en ejendomsmægler om, hvor man skulle fokusere sin energi, hvis det handlede om at få en god pris for sin bolig inden for en kort tidshorisont.

Svaret var ret klart: Det gælder om at få udbedret deciderede skader, der måtte være på huset: "Få ordnet alle de K1’ere og K2’ere og K3’ere, som du har mulighed for at gøre noget ved. For skaderne står på boligens tilstandsrapport, og det er en meget vigtig faktor for boligkøbere," lød det fra en repræsentant fra boligkæden Home til bladets journalist.

Nu kan såvel ejendomsmarked og -priser samt priser på håndværkere og materialer have ændret sig noget siden dengang og dermed have rykket ved billedet. Men det er i hvert fald en overvejelse, der er værd at tage med

Ikke alle større renoveringsprojekter kan betale sig økonomisk

Mens det ifølge fagfolk altså kan være en idé at få fikset de fejl, der vil springe i øjnene i tilstandsrapporten, er det til gengæld ikke sikkert, at renoveringen af et badeværelse tjener sig hjem.

Eller et nyt køkken for den sags skyld.

Badeværelse og køkken er nummer et og to på listen over de dyreste rum at renovere per kvadratmeter og ofte vil materialevalg og planløsninger her være udtryk for individuel smag.

Hvis køberen ikke synes, at dit valg af skabe, bordplade og så videre er fantastisk, ville de måske hellere have haft huset lidt billigere og med det gamle køkken, for så at lave renoveringen selv efter deres egne drømme.

Derfor er det nye køkken eller badeværelse måske noget, du som udgangspunkt skal få lavet for din egen skyld – men det kan såmænd også være en udmærket grund.

DU KAN LÅNE PENGE TIL PROJEKTET HOS OS

En større energirenovering har måske en bedre mulighed for at øge boligens salgsværdi. Det er et område, som har stort fokus i den offentlige debat, og mange vil gerne have en klimavenlig bolig, der samtidig giver en lav varmeregning.

Så hvis et nyt køkken eller et nyt badeværelse langt hen ad vejen er noget, der nok øger brugsværdien af din bolig for dig, men ikke vil kunne betale sig økonomisk ved et salg i morgen, så er der større chance for at tilgodese begge dele med en energirenovering.

Det kan i hvert fald være en god ide at snakke med en ejendomsmægler om det, hvis du står over for at sælge din bolig og gerne vil forøge boligens værdi mest muligt gennem en istandsættelse, om- eller udbygning.

Uanset hvilket renoveringsprojekt du måtte kaste dig ud i, og uanset om det er med henblik på at klargøre boligen til et snarligt salg, så kan du låne penge til projektet hos Ikano Bank.

Her kan du låne fra 15.000 kr. op til 300.000 kr., og vi forholder os ikke til, om det er en god forretning for dig – vi står blot klar til at hjælpe med finansiering af dine projekter.

  • Hvad koster et havehus?

    Det er meget forskelligt, hvor meget et havehus koster. Det kommer helt an på, hvilken type af havehus du vælger. Hos Videncentret Bolius kan du se eksempler på forskellige havehuse, og hvad de har kostet.

  • Hvor stort et havehus må jeg bygge?

    Når du bygger et havehus, skal du sørge for at holde dig inden for bebyggelsesprocenten på din matrikel. Har du mange andre bygninger på grunden – for eksempel en carport og et stort skur – kan det begrænse dine muligheder for at bygge et havehus.

  • Hvordan kan jeg finansiere et havehus?

    Du kan finansiere et havehus på forskellige måder. Hos Ikano Bank har du mulighed for at tage et privatlån på op til 300.000 kroner alt efter, hvordan din økonomi er.

    Læs mere om et lån