Byg et anneks og boost værdien af din bolig
Et anneks kan være en god måde at få mere plads i helårsboligen eller sommerhuset.
Samtidig vil det også være med til at øge din boligs værdi. Her kan du blive klogere på, hvad et anneks kommer til at koste, og du kan læse mere om, hvordan du kan finansiere det. Mangler du plads i din bolig eller dit sommerhus, kan et anneks være en simpel og nem løsning. Det er ofte billigere og nemmere at etablere et anneks frem for at skulle bygge til hovedhuset. Det i sig selv kan tale for, at du bygger et anneks.
Derudover kan det i nogle tilfælde endda også være med til at booste værdien af din bolig, at du bygger et anneks. Ifølge en artikel hos Jyllandsposten kan et anneks, der passer til sommerhuset, være med til at øge værdien på det. Ikke mindst hvis det er noget, der er efterspurgt i det område, hvor sommerhuset ligger.