Budget
Har du brug for et overblik over dine faste udgifter, så du ved, hvor mange penge du har tilovers, når alt det nødvendige er betalt? En løsning kan være at oprette en budgetkonto i din bank.
En budgetkonto kan være til stor hjælp, når det kommer til at overskue din privatøkonomi og dit rådighedsbeløb. Uanset om du har få eller mange penge at gøre med hver måned, vil en budgetkonto give dig et reelt billede af, hvor mange penge du har til rådighed, når alle faste udgifter er betalt. En budgetkonto vil desuden sikre, at du har nok penge til at dække dine faste udgifter hele året – også de udgifter hvis eksistens du måske har glemt, fordi de kun opkræves én gang om året.
Med en budgetkonto lægger du penge til side hver måned, og på den måde undgår du også, at en regning kommer bag på dig og vælter din økonomi, fordi du pludselig skal hoste op med et stort beløb.