Se hvad dit lån vil koste

kr
Mdr.
MÅNEDLIG BETALING -
VARIABEL DEBITORRENTE -
ÅOP -
SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER -
SAMLET BETALING -

Forudsætter betaling med betalingsservice. Der er 14 dages fortrydelsesret på kreditaftaler.

Hvad koster et orangeri

Et orangeri er en skøn oase i haven, men det kan også blive dyrt. Ikke mindst hvis du gerne vil have det opført som en tilbygning til huset. Du kan finde løsninger, hvor du gør orangeriet billigere, eller du kan låne pengene, så du kan bygge det, du drømmer om.

Et orangeri er en fantastisk oase, hvor du har mulighed for at nyde haven på tidspunkter, hvor det ellers ikke er så varmt. Det kan derfor forlænge perioden, hvor du bruger haven, markant. Derudover er et orangeri selvfølgelig det perfekte sted at dyrke frugter og grøntsager, der ikke tåler det danske klima, men har brug for lidt ekstra varme for at overleve. 

Men er orangeriet ikke bare et forstørret drivhus? Ikke helt.

Faktisk er orangeriet meget mere end bare et drivhus. Bygningen er nemlig isoleret og ofte også opvarmet. Orangerierne stammer fra 1700-tallet, hvor adelige fik dem bygget for at kunne have citrusplanter året rundt – deraf navnet. På grund af deres mere noble herkomst er orangerierne typisk også mere kunstfærdigt udformede, og det gælder også de standardløsninger, du for eksempel kan købe i et byggemarked. 

Har du besluttet dig for, at et orangeri er det helt rette for dig, er du sikkert interesseret i at finde ud af, hvad det vil koste at bygge et. I følge Bolius kommer et orangeri hurtigt til at løbe op i 160.000 kroner, hvis du vil have det som tilbygning til huset. Langt mere, hvis du vil have det som en arkitekttegnet løsning. 

Finansiering af et orangeri 

Har du ikke råd til at købe et orangeri som et samlesæt, har du to muligheder: du må enten finde ud af, hvordan du kan gøre det billigere, eller du må låne pengene. Vil du prøve at gøre det billigere, kan du ifølge Bolius for eksempel forsøge at omdanne et drivhus ved at lægge fliser i bunden, eller du kan bygge dit eget orangeri ved at samle gamle vinduer fra renoveringer. 

Er du ikke gør det selv-typen, drømmer du nok nærmere om en så færdig løsning som muligt. I det tilfælde kan det være, at det er nemmest for dig at låne pengene. 

Hos Ikano Bank har du mulighed for at låne op til 300.000 kroner alt efter, hvordan din økonomi er. Vi ser udelukkende på, om du har råd til at betale af på lånet, men blander os ikke i, hvad du skal bruge pengene til.