Adfærdsprincipper om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

  1. Vi sætter altid etik før profit

  2. Vi følger loven og lovens ånd

  3. Vi vil gerne kigges i kortene

  4. Vi arbejder målrettet med vores virksomhedskultur

  5. Vi påtager os ledelsesansvar og sikrer, at alle medarbejdere tager ansvar i forhold til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

  6. Vi samarbejder konstruktivt med alle interessenter, herunder myndighederne

Ikano Banks forpligtelser

Ikano Bank anvender mange ressourcer for at bekæmpe og mindske hvidvask og terrorfinansiering, hvilket betyder at der er kommet nye tiltag, værktøjer, samt politikker for at forhindre kriminelle foretagender. Ikano Banks foranstaltninger mod økonomisk kriminalitet er ikke kun en beskyttelse af banken, men er også med til at beskytte alle vores kunder.  For at undgå, at Ikano Bank bruges til ulovlig aktivitet, anvender vi risikovurderinger for at skabe overblik og forståelse af virksomhedens iboende risici.

En af de primære metoder til at undgå hvidvask og terrorfinansiering er gennem kendskab om vores kunder. Kravet om kundekendskab handler ikke om kredit eller risiko for tab. Det er et spørgsmål om at forhindre hvidvask og terrorfinansiering, som banken tager meget alvorligt. Derfor følger vi lovens intention og beder alle kunder om at identificere sig.

Identifikation

Før Ikano Bank etablerer en forretningsforbindelse, skal kunden altid identificere sig ved at udlevere cpr-nummeret. For at kontrollere identitetsoplysningerne, jf. hvidvasklovens § 11, kan banken enten slå nummeret op i folkeregisteret og/eller bede vores kunder om at sende legimitationsdokumenter i form af pas eller kørekort.

Banken har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis vi bliver usikre på, om de tidligere oplysninger er korrekte eller tilstrækkelige. Derudover skal banken løbende holde kundernes oplysninger og dokumentation opdateret.

Vi stiller de nødvendige spørgsmål

Ikano Bank arbejder hårdt for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering og er forpligtet til at kende vores kunder, hvilket betyder, at vi også skal spørge ind til kundens hensigt med bankens produkter og ydelser. Vi stiller derfor også personlige spørgsmål for at sikre, at kunderne er dem, de udgiver sig for at være. Endvidere har banken pligt til at kende midlernes oprindelse, og hvilke aktiviteter der kan forventes at forekomme. 

Velkommen!

Her på siden kan du tilgå dine opsparingskonti, samt kort- og lånekonti.

For at finde det bedste svar på dit spørgsmål anbefaler vi, at du forfiner din søgning ved at bruge flere ord.