Ikano Bank vil hjælpe danskerne med at samle deres dyre lån

D. 6/1-2017

Ikano Bank lancerer nu et nyt låneprodukt, hvor man tilbyder danskere med forskellige typer af gæld hos kviklånsudbydere og andre pengeinstitutter at samle deres udestående hos Ikano Bank i ét, letoverskueligt lån. Ikano Bank vurderer, at mange derved kan spare både tid, udgifter og frustrationer og samtidig få et bedre overblik over deres privatøkonomi.

Januar er for mange danskere forbundet med forbrugstømmermænd, og det kan være svært at bevare overblikket over udgifterne til forskellige lån. Men nu kommer Ikano Bank med løsningen til de danskere, som gerne vil have et bedre overblik over privatøkonomien.

- Vi lancerer nu Ikano Banks bud på et samlelån, hvor vi hjælper med at indfri gælden hos nuværende kreditorer og at oprette ét lån hos os med én månedlig ydelse. Det vurderer vi kan være en praktisk hjælp for mange danskere, som har optaget flere forskellige lån til finansiering af fx ferier, møbler og andre typer af forbrug, siger Sune Mejding, privatkundechef hos Ikano Bank Danmark og fortsætter:

- Man kan i flere tilfælde også spare penge i forhold til de samlede låneomkostninger, da man slipper for at betale administrationsgebyrer på flere lån. Den samlede renteudgift kan også vise sig at blive lavere, og den månedlige ydelse kan sågar blive mindre, hvis man vælger at samle sine dyre forbrugslån i vores samlelån.

Sune Mejding understreger dog, at det skal vurderes individuelt, om produktet er den billigste løsning for den enkelte kunde. 

- På Ikano Banks hjemmeside har vi lagt et værktøj op, hvor man kan indtaste oplysninger om nuværende gæld og få en hurtig beregning på den månedlige ydelse, ÅOP og eventuel ændring i rådighedsbeløb med et samlelån. Dermed kan kunden hurtigt vurdere, om vores samlelån er relevant i forhold til sin økonomi, siger Sune Mejding.

Passer til en travl hverdag

Ikano Bank ønsker med det nye samlelån først og fremmest at skabe overblik og ro i kundernes privatøkonomi, og hos Ikano Bank forventer man, at der vil være stor efterspørgsel på dette: 

- Forbrugslån vinder frem i Danmark, og mange har op til jul og nytår stiftet ny gæld flere steder. De fleste vil gerne afvikle deres gæld til punkt og prikke men mister overblikket over de forskellige lån og ydelser. Vi stiller nu en service til rådighed for denne målgruppe, hvor vi frigør tid i hverdagen og håndterer alt det administrative, så man kun skal forholde sig til én, overskuelige ydelse. Dét, vurderer vi, vil blive en efterspurgt vare for januar-travle danskere, siger Sune Mejding. 

Pressefoto:

Samlelån foto

Sune Mejding

Kontakt 
Sune Mejding
Head of Direct to Consumer, Ikano Bank Danmark
Mobil +30 49 90 89
Email sume@ikano.dk

Eller

Henrik Keller
Manager, Help PR
Mobil 26 36 64 17
Email henrik@help-pr.dk

Kort om Ikano Bank 
Ikano Bank Danmark har hovedsæde i Glostrup. I Danmark beskæftiger Ikano Bank ca. 90 ansatte og tilbyder bl.a. forbrugslån, kreditkort, indlån og leasing. Ikano Bank er en del af Ikano Gruppen, en international gruppe af virksomheder inden for bankforretning, forsikring og detailhandel. Ikano Gruppen blev stiftet i 1988 or er ejet af Kamrad. Læs mere på www.ikanobank.dk

 

Velkommen!

Her på siden kan du tilgå dine opsparingskonti, samt kort- og lånekonti.

For at finde det bedste svar på dit spørgsmål anbefaler vi, at du forfiner din søgning ved at bruge flere ord.