Ikano Bank samarbejder med aiia

       

Mest hyppige spørgsmål

Her kan du læse mere om samarbejdet mellem Ikano Bank og aiia

Hvorfor beder Ikano Bank om mit samtykke?

Det er vigtigt for Ikano Bank at sikre, at der altid sker en ansvarlig långivning, hvilket vi bedst sikrer ved at undersøge om det lån, du er ved at ansøge om også passer til din privatøkonomi.

Med dit samtykke giver du Ikano Bank adgang til at hente information om dine indtægter og udgifter via vores samarbejdspartner aiia, og det er den nemmeste måde hvorpå vi kan danne os et overblik, herunder se et budget for netop din husholdning.

Hvad bruger Ikano Bank mit samtykke til?

Med dit samtykke kan vi indhente oplysninger om alle dine banktransaktioner ét år tilbage i tiden.
Med dette indblik i din privatøkonomi, vil vi kunne udarbejde et budget over dine indtægter og udgifter, hvilket vil indgå som en del af vores samlede vurdering af din ansøgning.
 

Hvem er aiia?

Aiia er Ikano Banks samarbejdspartner der hjælper os med at indsamle oplysninger om vores kunders økonomi. Aiia er en del af den danske virksomhed Nordic API Gateway, som siden 2011 har hjulpet danskerne med at få overblik over deres økonomi, blandt andet via APP’en Spiir.

Kan jeg undlade at give samtykke?

Ja, du kan undlade at give samtykke til aiia og dermed undlade at give adgang til dine konti. Ikano Bank har imidlertid behov for at modtage en række oplysninger om din privatøkonomi før vi kan vurdere din ansøgning. Hvis du vælger ikke at give adgang til dine konti, skal du i stedet indledningsvis fremsende følgende dokumenter:

  • Seneste års huslejekvitteringer
  • Seneste års varmeregninger
  • Seneste års elektricitetsregninger

Hvad sker hvis jeg undlader at give samtykke?

Hvis du ikke ønsker at give samtykke til aiia, vil Ikano Bank anmode dig om at fremsende dokumentation om din privatøkonomi på anden vis.

Kan jeg trække mit samtykke tilbage?

Samtykket udløber efter 24 timer og kan kun benyttes én gang. Du vil altid kunne trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Ikano Bank. Det vil dog ikke have betydning for den behandling og videregivelse af dine oplysninger, som er sket før samtykket trækkes tilbage.

Hvor længe gælder samtykket?

Samtykket er gyldigt i 24 timer.

Hvilke data deles?

Dine data deles med den danske IT virksomhed NOITSO, som hjælper Ikano Bank med at opstille et budget på baggrund af dine indtægter og udgifter.

Kan Ikano Bank eller aiia ændre noget på min konto?

Nej, hverken Ikano Bank eller aiia kan foretage ændringer på din konto. Det er alene et opslag, der foretages.

Hvad kan Ikano Bank se?

Ikano Bank kan se dine opsummerede indtægter og udgifter. Vi bruger oplysningerne til at beregne dit rådighedsbeløb.

Velkommen!

Her på siden kan du tilgå dine opsparingskonti samt kort- og lånekonti

For at finde det bedste svar på dit spørgsmål anbefaler vi, at du forfiner din søgning ved at bruge flere ord.